top of page
"Det Ældre Menneske"
”Man går ikke i stå af at blive gammel, men man bliver gammel af at gå i stå”.
Fotograf Trine Willer
OM UDSTILLINGEN
I en tid som denne, finder vi mennesker virkelig ud af, hvem vi er! Vi er flokdyr og vi er så afhængige af hinanden.
Vi har brug for at være sammen. Vi længes efter knus, kram og berøring og vi savner alle sammen nærvær og nærhed... Og vi kan føle os ensomme…
Men denne historie starter slet ikke her midt i en krisetid, hvor Danmark lukkede ned i foråret 2020 pga corona epidemien - hvor jeg selv mistede min far...
Men derimod helt tilbage til 2015, da jeg mistede min mor, kun 70 år gammel…
I forbindelse med min mors dramatiske hospitalsindlæggelse, og derved en del tid spenderet i små venteværelser og overfyldte hospitalsgange, fik jeg pludselig øjnene op for hvordan mange ældre mennesker kan føle sig svigtede, mangler kontakt, er isoleret og hæmmet af fysisk og/eller psykisk sygdom og derved kan føle sig meget ensomme.
Min egen mor var ikke ensom, tværtimod arrangerede hun igennem flere år forskellige aktiviteter i den boligforening hun boede i, og deltog aktivt i alt hvad der bød sig til af fest og farver i familien.
Men efter min mors skrækkelige dødsfald, befandt jeg mig pludselig i en tilstand af AFMAGT og BERØRINGSANGST omkring ældre mennesker, og ønskede ikke at være i nærheden af hospitaler eller tanken om plejehjem…
Jeg kunne simpelthen ikke klare at se ensomheden eller sygdom i øjnene.
Heldigvis ændrede mine tanker sig, og en indre længsel efter at vise verden hvordan det kan føles at være & blive ældre i Danmark, fyldte mit hjerte og mine tanker i flere år. Indtil en dag da tanken blev til virkelighed… Og den dag er I DAG.
”MAN GÅR IKKE I STÅ AF AT BLIVE GAMMEL, MEN MAN BLIVER GAMMEL AF AT GÅ I STÅ”.
Det er vise ord, og jeg vil med denne udstilling gerne vise hvordan alderdommen også kan se ud.
Igennem enkelte interviews, samt kameraet som min faste følgesvend, har jeg forsøgt at fremtrylle og fastholde den livsglæde, som disse ældre mennesker udstråler og oplever i deres aktive alderdom.
Ældre mennesker er et vidensbibliotek, der bare står og venter på at nogle ”låner bøgerne” og ”læser dem”. De er så værdifulde for os yngre mennesker, og vi skylder dem et stort tak og en ydmyg respekt for al det, de har bidraget med til denne verden. Lad os hjælpe dem, der trænger til en rigere alderdom, med at bringe fokus på alt det, de stadigvæk kan. Være med til at opmuntre dem, ”læse dem”, respektere og huske dem i vores dagligdag. De er ikke længere væk end blot et opkald…
Stor TAK til alle de skønne modeller.
Kærligst Trine
I en tid som denne, finder vi mennesker virkelig ud af, hvem vi er! Vi er flokdyr og vi er så afhængige af hinanden.
Vi har brug for at være sammen. Vi længes efter knus, kram og berøring og vi savner alle sammen nærvær og nærhed... Og vi kan føle os ensomme…
Men denne historie starter slet ikke her midt i en krisetid, hvor Danmark lukkede ned i foråret 2020 pga corona epidemien - hvor jeg selv mistede min far...
Men derimod helt tilbage til 2015, da jeg mistede min mor, kun 70 år gammel…
I forbindelse med min mors dramatiske hospitalsindlæggelse, og derved en del tid spenderet i små venteværelser og overfyldte hospitalsgange, fik jeg pludselig øjnene op for hvordan mange ældre mennesker kan føle sig svigtede, mangler kontakt, er isoleret og hæmmet af fysisk og/eller psykisk sygdom og derved kan føle sig meget ensomme.
Min egen mor var ikke ensom, tværtimod arrangerede hun igennem flere år forskellige aktiviteter i den boligforening hun boede i, og deltog aktivt i alt hvad der bød sig til af fest og farver i familien.
Men efter min mors skrækkelige dødsfald, befandt jeg mig pludselig i en tilstand af AFMAGT og BERØRINGSANGST omkring ældre mennesker, og ønskede ikke at være i nærheden af hospitaler eller tanken om plejehjem…
Jeg kunne simpelthen ikke klare at se ensomheden eller sygdom i øjnene.
Heldigvis ændrede mine tanker sig, og en indre længsel efter at vise verden hvordan det kan føles at være & blive ældre i Danmark, fyldte mit hjerte og mine tanker i flere år. Indtil en dag da tanken blev til virkelighed… Og den dag er I DAG.
”MAN GÅR IKKE I STÅ AF AT BLIVE GAMMEL, MEN MAN BLIVER GAMMEL AF AT GÅ I STÅ”.
Det er vise ord, og jeg vil med denne udstilling gerne vise hvordan alderdommen også kan se ud.
Igennem enkelte interviews, samt kameraet som min faste følgesvend, har jeg forsøgt at fremtrylle og fastholde den livsglæde, som disse ældre mennesker udstråler og oplever i deres aktive alderdom.
Ældre mennesker er et vidensbibliotek, der bare står og venter på at nogle ”låner bøgerne” og ”læser dem”. De er så værdifulde for os yngre mennesker, og vi skylder dem et stort tak og en ydmyg respekt for al det, de har bidraget med til denne verden. Lad os hjælpe dem, der trænger til en rigere alderdom, med at bringe fokus på alt det, de stadigvæk kan. Være med til at opmuntre dem, ”læse dem”, respektere og huske dem i vores dagligdag. De er ikke længere væk end blot et opkald…
Stor TAK til alle de skønne modeller.
Kærligst Trine
”Man går ikke i stå af at blive gammel, men man bliver gammel af at gå i stå”.
Det er vise ord, og jeg vil med denne udstilling gerne vise hvordan alderdommen også kan se ud.
Det er vise ord, og jeg vil med denne udstilling gerne vise hvordan alderdommen også kan se ud.
Inga
Her har vi Inga på 80 år. Hun fortæller, at det bedste ved at være på pension, er at klokken betyder mindre, og at farten, bestemmer man selv.
Dog har Inga travlt med alle sine aktiviteter, som tæller både folkedans, riffelskydning, stolegymnastik, samt kegler og stavgang.
Inga har været en kæmpe hjælp og støtte under hele min opbyggelse af fotoudstillingen - et kæmpe tak til hende.
Dog har Inga travlt med alle sine aktiviteter, som tæller både folkedans, riffelskydning, stolegymnastik, samt kegler og stavgang.
Inga har været en kæmpe hjælp og støtte under hele min opbyggelse af fotoudstillingen - et kæmpe tak til hende.
Erling
Erling spiller Petaunque med både ældre og unge mennesker. Han elsker kammeratskabet. Erling har nydt at have tid til at passe sit barnebarn pga venteliste til vuggestue.
Esther
Esther på 92 år, har sunget og spillet musik hele sit liv.
Fotoet er taget, da hun var igang med at spille op til folkedans. Hun deltog også senere i dansen, og det gik hektisk til.
Esther er desværre gået bort under Corona epidemien. Æret være hendes minde.
Fotoet er taget, da hun var igang med at spille op til folkedans. Hun deltog også senere i dansen, og det gik hektisk til.
Esther er desværre gået bort under Corona epidemien. Æret være hendes minde.
I en tid som denne, finder vi mennesker virkelig ud af, hvem vi er!
Vi er flokdyr og vi er så afhængige af hinanden. Vi har brug for at være sammen.
Og det lærte hele verdenen på den hårde måde under Corona epidemiens nedlukning, hvor vi alle sad isoleret hver for sig...
Vi er flokdyr og vi er så afhængige af hinanden. Vi har brug for at være sammen.
Og det lærte hele verdenen på den hårde måde under Corona epidemiens nedlukning, hvor vi alle sad isoleret hver for sig...
Min far - Ulrik Willer
Her har vi min far, som nåede den alder, hvor han kunne pryde sig med at have hele fire titler indenfor familielivet.
Og som han fortalte; Tanken er rar - at få lov til at opleve det.
Min far syntes, det var afslappende at være på pension. Han mente, at nu havde han hele døgnet til rådighed, til at passe både hus og have, og være sammen med familie og venner. Min far gik desværre bort, imens dette projekt var undervejs, i marts 2020, da Danmark lukkede ned pga Corona.Han nåede at se billedet og glædede sig til at se udstillingen. Han blev 78 år. Æret være hans minde.
Og som han fortalte; Tanken er rar - at få lov til at opleve det.
Min far syntes, det var afslappende at være på pension. Han mente, at nu havde han hele døgnet til rådighed, til at passe både hus og have, og være sammen med familie og venner. Min far gik desværre bort, imens dette projekt var undervejs, i marts 2020, da Danmark lukkede ned pga Corona.Han nåede at se billedet og glædede sig til at se udstillingen. Han blev 78 år. Æret være hans minde.
Olavi
Olavi blev tvunget til at blive førtidspensionist, i en alder af blot 47 år. Olavi var kaptajn i SAS og elskede sit job, men fik en alvorlig diskusprolaps, så han var tvunget til at gå på pension.
Olavi
Olavi var skrækslagen - “hvad gør jeg med mit hus, min økonomi, mine børn, mit kærlighedsliv” For første gang havde Olavi ingen plan for livet!! Olavi valgte at slå sig ned i Frankrig og nu Spanien. Muligheden er større i udlandet mener Olavi; udforske ny kultur, natur, historie. Bedre klima og selvfølgelig den gode mad. Han har lært at se på de små ting i livet - værdsætte alt og være tilfreds med det, han har. Der findes ingen deadline i hverdagen og ingen stress. Kun LEVE i nuet. At leve sydpå forbinder Olavi med sol og sommer = ferie - GLÆDE I LIVET OG GLÆDE I SINDET. Idag befinder Olavi sig glimrende med situationen.
Erling
Erling har arbejdet 23 år på Schulz Bogtryk. Erling var ikke nervøs ved tanken om at gå på pension - Det vigtigste for ham, var dog om økonomien kunne slå til. Idag passer han sin kolonihave og nyder tiden derude og kammeratskabet. Erling dyrker også regelmæssig motion for at holde sig igang.
Jens
Her har vi Jens, som gik på pension for nogle år siden. Han har tidligere spillet meget fodbold, men har valgt idag at fortsætte med at løbe, cykle og spille tennis. Som Jens siger; "For mit vedkommende giver udøvelse af sport en veloplagthed og en følelse af kropsligt velvære”.
Lene og Jens
Lene og Jens holder sig i gang med at dyrke en masse sport. Det er vigtigt at have det sjovt i den sport, man vælger.
bottom of page